Smithsonians officielle Obama -portrætter
Jeg har aldrig forstået, at USAs præsidenter fik et portræt, der skal vises for offentligheden i Smithsonians National Portrait Gallery, efter afslutningen af deres vilkår. Det var Obamas ‘tur i går, en begivenhed, der ofte blev dækket af pressen. Parret var ekstremt fremtrædende med offentligheden under deres hvide hjemmeophold. Det er især siden deres velgørende karakterer, social involvering såvel som naturlig kemi. Jeg får ikke politisk over det, da dette er nyheder om kunstverdenen.
Takket være deres igangværende popularitet havde folk meget at angive om disse Obama-portrætter. Hver af dem vælte deres respektive kunstner. Barack Obama valgte Kehinde Wiley, en kandidat fra Yale University. Han er berømt for sin gamle mestermaleri, fuld af pops af farve. Baggrunden er en ekstravagant væg af blomster, hver med en betydning. Michelle Obama valgte Baltimore-baserede kunstner Amy Sherald, der fokuserer mere på sociale retfærdighedstemaer, mere end fuldstændigt replikering af personen. Den afroamerikanske kunstner maler sort hud i grå toner, hvilket øgede nogle øjenbryn.
Præsident Barack Obama
Michelle Obama
Begge muligheder ser ud til at bane metoden til en ny tilgang til disse præsidentportrætter. De fokuserer mere på struktur såvel som mindre på realisme, der får folk til at have blandede følelser omkring dem. Nogle mener, at præsidenten er lige så seriøs, mens Michele ikke ligner hendes ægte livsemne. Kommentatorer foreslår, at portrættet ikke viser hendes klasse, mens han bliver omgivet af Poison Ivy. De mener generelt, at værkerne ikke hører hjemme på et sådant museum, mere som en stue.
Så kom vittighederne såvel som memes. Jeg mener, lige her er de andre præsidentportrætter. Den ene er ikke som den anden:
Så tog den mest fremtrædende vittighed os på endnu en meme -rejse:
Uanset den generelle mening er begge kunstnere unikke i deres gengivelser. Disse Obama -portrætter skiller sig bestemt ud fra alle de foregående. såvel som det skulle hjælpe os med at forstå omstændigheden endnu bedre. Obama var den allerførste afroamerikanske præsident såvel som den skabte metode til mange første gange, især og tænkte på den kulturelle tradition, han bragte med sig.
Sådan er, at muligheden for disse to afroamerikanske kunstnere ikke bør komme som nogen overraskelse. Kunstnerisk er disse portrætter en milepæl i sort portrætter såvel som sort kultur.
Hvad synes du?
0/5 (0 anmeldelser)
